Jeg var spændt og nysgerrig, men også en anelse bange. Hvorfor var jeg bange? Jeg har altid elsket at møde nye og fremmede mennesker. Hvordan det her kunne gøre mig bange, ved jeg ikke. Den her gang var det anderledes, jeg skulle bo hos en fremmede tysker i 4 dage. Hvornår ved man en person er fremmede? Et mennesker kan være fremmede på mange måder. Fremmede er en underlig ting. Man ved ikke hvad det fremmede er, fordi det er fremmede. Der er mange gange jeg oplever noget fremmede. Alt kan være fremmede, mad, mennesker, voks, telefoner osv.

 

Jeg var ikke den eneste som skulle bo hos et femmede sted. Nitten andre mennesker skulle også bo et fremmed sted. De 19 mennesker var ikke særlige fremmede for mig. Jeg har kendt dem i 10 år nu. Da jeg mødte dem for første gang, viste jeg ikke hvem de var. Men efter hånden som der er gået flere og flere år med de her mennesker, er de ikke fremmede for mig mere. Jeg kender de her mennesker rigtig godt. Jeg ser dem hver evig eneste dag, undtagen lørdag og søndag.

 

Tyskerne havde også været over hos os og bo, men de var stadig fremmede for mig. Jeg kendte kun et par stykker af dem. Min tysker som havde boet hos mig skulle bo hos en anden. Jeg vidste godt jeg skulle have en ny tysker. Hvordan var min nye tysker mon? Jeg havde hørt min tysker havde piercinger og var punker, andet viste jeg ikke. Jeg gik og ledte efter hende og var virkelig nervøs både for at se, hvordan min tysker ville tag imod mig og om jeg kunne snakke med hende.

 

Da jeg fandt hende sagde hun ”hej” og gik ned til hendes mors bil, hvor hendes mor ventet. Hendes mor virkede stor og ubehagelig. jeg kunne lugte på hende at hun røg cigaretter. Inde i bilen lugtet der endnu mere af røg. Hvorfor var det altid mig der skulle ende med at få sådan nogen typer? Jeg har mødt mange underlige personer i mit liv, men sådan en type som hende moren har jeg aldrig mødt før. Jeg var virkelig bange for at hun ville køre mig over til et fængsel og sætte mig i en fængsels selle. Hun lignede et rocker som lige var kommet ud fra fængselet. Jeg havde grinet mig selv ihjel hvis en af de andre skulle bo hos den mor.  Men da det var mig, var det over hovedet ikke sjovt. Tænk nu hvis hun også dømte mig for at være en lille psykopat unge med strit hår som bare skulle have sin narko. Hvorfor er det endelig man dømmer folk for noget de ikke er? Man ved jo ikke hvem folk er før man har lært dem at kende. Hun kunne sagtens være en skuespiller som var i gang med at filme en rocker film. Man kan jo ikke vide hvem folk er før man har talt med dem.

 

Det var ret så svært at tale med hende moren da hun kun kunne tysk. Min tyske punker piercinge ven kunne heldigvis tale engelsk, så hende talte jeg ret godt med. Hun virkede sød og snaksaglig. Jeg havde slet ikke forstillet mig hun ville være sådan. Jeg troede hun ville være fuldstændig anderledes. Det er underligt at hvis man går over og snakker med en fremmede, kan man allerede efter et par sekunder vide hvem det er. Hvordan kan man vide hvem folk er?  Man ved ikke fuldstændig hvem de er, altså hvad deres livret er eller hvem de holder med i fodbold. Men man kan fonemme lidt hvem de er. Om de er snaksaglige eller indadvendte. Moren var i hvert fald meget snaksaglig ligesom sin datter. Hun plapret bare en masse af på tysk.

 

Da vi var kommet hjem til dem snakket jeg meget med min tysker Maria, jeg fandt ud af en masse om deres hverdag og deres liv. Maria elskede Døds metal, hun hørte det hele tider. Jeg lærte at tilpasse mig deres liv i de 4 dage jeg var der. Maria og hendes mor var ikke fremmede for mig mere. Jeg kunne ikke vide om de stadig var fremmede, men jeg vidste bare et eller andet sted at de ikke var fremmede mere. Jeg vidste hvem de var og hvad de lavede. de lærte selvfølgelig også en masse om mig.  Jeg har fået mig en tysk ven for livet, som der var anderledes end mig. Det er altid rart at møde søde og flinke mennesker, det gælder bare om at kunne forstå deres livstil.