Sammenhold og fællesskab... De to ord bruges tit i det sammen sammenhæng. Et sammenhold er når nogle mennesker holder sammen som f.eks. i en klasse, et band eller på et sporthold. Et rigtigt sammenhold kan i mine øjne ikke købes for penge, men kan langsomt opbygges igennem oplevelser sammen med en gruppe mennesker. Man har et stærkt sammenhold i en god klasse, da man bliver udsat for en hel masse oplevelser, både gode og dårlige.

 

Det er svært at sige hvad der skaber det bedste eller det stærkeste sammenhold, men det er helt sikkert at de i begrænsede mængder begge styrker et sammenhold meget. For mig er et fællesskab det som man kan styrke med sammenhold, altså en gruppe mennesker som er sammen om noget. I et band er man formentlig en gruppe mennesker der deler en interesse i musik.

 

I mit band har vi det godt med hinanden og dyrker vores fællesskab ved at opbygge et stærkere sammenhold. Dette sker helt af sig selv, når man bliver nervøs før en koncert eller når lærren lige er væk i 5 minutter og man bestemmer sig for at improvisere noget musik sammen i stedet for at hold pause. Dette er eksempler på gode oplevelser, men det kan også være at man bare har en dårlig dag, eller at man er så nervøs at man får det helt dårligt, så hjælper man selvfølgelig vedkommende og også sådanne oplevelser styrker et fællesskab og sammenholdet der i rigtig meget.

 

Det samme gælder på et hold, som f.eks. det basketball hold jeg går på. Vi har det rigtig sjovt sammen, og selv vores træner er kun et par år ældre end os så han er lige så meget en del af holdet når vi er ude til tureringer eller kampe. Når der er nye på et hold er de altid rigtig nervøse for de første mange kampe og at hjælpe dem igennem dette, som man selv blev hjulpet engang er virkelig også noget der styrker vores sammenhold og fællesskab.

 

Det er kun lidt anderledes i en klasse. Man er mange mennesker i en klasse i forhold til i et band, men man er sammen noget nær hver dag i en klasse og på en skole som den jeg går på, er der mange rejser. Ifølge mig er lejrskoler og rejser den bedste måde at skabe et stærkt sammenhold og et godt fællesskab, for der er ingen der kan holde en maske en uge i træk, hvilket gør at man åbner sig mere for hinanden og man lære hinanden at kender som dem de er og ikke dem de stræber efter at blive.

 

Jeg synes altid man kan mærke forskel i min klasse efter en rejse fyldt med oplevelser. Man har formentlig både set sine klassekamerater på godt og ondt, når man står og kikker ned over et smukt landskab, eller når man skal igennem noget der skræmmer en, som at tage langt under jorden eller kravle højt op og skulle hoppe fra toppen af en tynd pæl til en trapez uden andet end en line hvis man ikke når langt nok eller får godt nok fat. Det bliver sværere at skjule at man har det dårligt når man hele tiden er sammen med mennesker og man har nemmere ved at hjælpe folk som man ved har det skidt.

 

Jeg var med min klasse i Tyskland for en uges tid siden og på trods af alt var det en rigtig god tur. Da vi tog i badeland og havde det sjovt sammen, når vi køre nedad med 8 meter i sekundet i en gammel elevator, da vi gik rundt midt i Berlin og gjorde præcis som vi ville, da vi kørte hurtigt igennem gamle minegange og skiftevis blev forskrækket og grinte højt, eller da vi bare sad på vore hotel værelser om aftenen uden at skulle andet end at slappe af og hygge os.

 

I mit band kan vi hygge os rigtig meget sammen og spille noget godt musik, på mit hold kan vi gå komme igennem et hvert nederlag og enhver sejr og kun gå derfra stærkere og i min klasse hvor vi næsten ikke kan komme ud for noget vi ikke har været igennem før på den ene eller anden måde, alle disse fællesskaber kan desvære nedbrydes, lige så let, hvis ikke lettere end de kan opbygges.

 

Jeg tror virkeligheden er at modsætningerne til det der opbygger et godt fællesskab eller sammenhold er det mest effektive til at nedbryde det igen altså, hvis man ikke får brugt tid sammen eller hvis man i stedet for at blive holdt tæt sammen bliver skilt ad og får en masse afstand imellem sig. Jeg bliver nødt til at forlade alle disse fællesskaber og tage langt væk fra dem i lang tid, og når jeg kommer hjem er jeg sandsynligvis erstattet af en anden, ellers er fællesskabet nok gået i opløsning og spredt for alle vinde.

 

Fællesskaber skabes og går i opløsning hele tiden men efter at have tænkt længe over det tror jeg ikke det er det der virkelig betyder noget, det er nærmere alle de gode venner og alle de gode oplevelser man har haft sammen for det er de ting som afstand og tid aldrig kan tage fra en.