Klokken var ca. 11 om aften og jeg skulle til at sove, jeg lagde mig i min seng og

ringede til Mor, jeg snakkede med hende og min far i ca. 20 minutter, jeg fik lidt hjemve, jeg begyndte at savne min familie, min seng og alle mine trygge omgivelser.

Jeg lå og tænkte på hvor godt jeg englelig har det der hjemme.

Det var virkelig ikke rart at være der i Tyskland i et fremmede hus med fremmede mennesker, jeg kunne ikke lide det, og jeg havde en dårlig følelse af stedet. Alene på værelset troede jeg men min tyske ven Maria, blev siddende der hvor jeg skulle sove, hun sagde ikke noget, hun spurgte ikke om jeg var sulten eller tørstig , og jeg følte engleligt bare at hun ikke kunne lide mig og at vi ikke havde noget at snakke om. Endelig gik hun ind og sov, og stilheden kom, alene i Tyskland i et hus, hvor ville jeg bare gerne være hjemme lige nu.

 

Onsdag morgen gik vi ned i køkkenet for at lave noget morgen mad, lige pludselig stod der en mand, endnu en jeg ikke havde hørt om eller vidst hvem var, det var åbenbart en mand der også boede i huset, hvilket jeg synes var lidt skrammende da jeg slet ikke havde hørt eller set ham før, det var ikke Marias far og det var åbenbart også ham der skulle køre os i skole!

 

Senere på dagen ankom vi til Merkers som er navnet på den mine vi skulle ned og se, en saltmine. Vi skulle have hjelme og kitler på, vi skulle ned i jorden med en elevator, det var ikke så rart at tænke på. Vi susede ned ca. 500 meter under jordens overflade, det var skræmmende og samtidig gik der en rus gennem min krop, inden i elevatoren var der helt mørkt, vi kunne intet se og der var proppet med mennesker.

Jeg har tit haft drømme om at jeg står i en elevator, den suser af sted, man letter fra gulvet og flyver op i luftet, med et brag.  Det her var ligesom min drøm – bare virkelighed og det var oven i købet ret spændende.

 

Vi skulle køre rundt i store gule lastbiler uden tag på, de kørte mega hurtigt og det var så sjovt, vi så saltet og vi så en den bar der ligger længst nede under jorden i verden.

Chaufføren susede af sted, det kildede, det var vildt, folk grinede og vi havde det bare super sjovt.

Der var en stor koncertsal dernede, de viste os et kæmpe lysshow, det var fedt, vildt og helt fantastisk, at stå dernede under jorden, lys der blinker overalt og bare have det helt fantastisk.

Det var alligevel ret sejt, at sige at man har fået en Cola, på den bar der er længest under jorden i hele verden.

Det har virkelig været en fed oplevelse, hvis jeg fik mulig for at gøre det igen, ville jeg helt klar gøre det.

 

Oppe på jordens overflade igen, tilbage til virkeligheden og hjem i det fremmede hus – hvor jeg hverken fik vådt eller tørt, godt vi snart skal videre til Berlin.