Hvis jeg siger tryghed, hvad siger du så? Lys? Solskin? Musik?
Det første der falder mig ind, er mor. Duften af mor. Det rolige ved en mor. Min mor er som så mange andre danske mødre. Hun har et arbejde, har en duft. Når man tænker på andre mødre, en ens egen mor, er det ikke lige så let at finde tryghed. Nu kan ordet tryghed også forstås på mange forskellige måder. Hvis du spørger mig, kan man kun finde tryghed hos sin egen mor, familie eller sine bedste venner.
Tænk, hvis din mor en dag kom hjem med tatoveringer op og ned af kroppen, stribet sort og rødt hår, lange falske negle og hørte til heavy rock. Ville du så føle dig tryg? I første omgang ville jeg nok selv sige nej. Man skal dog huske ikke at være fordomsfuld – men helt ærligt. Det er da ikke en man har lyst til at dele alle ens hemmeligheder med, eller for den sags skyld give et varmt kram.

 

Jeg har set en mor, der så sådan ud. Med tatoveringer og det hele. Det var en udveksling i det gamle Øst- Tyskland i Thüringen. Det var min tyske ven, Angelas, mor. De boede ude på landet. Angela, hendes russiske mor og hendes russiske papfar der manglede to fingre på hver hånd. Ville du føle dig i tryg, ved sådanne omgivelser? Nogle af mine venner i Danmark har forældre, der er skilt. Men papfaren mangler da ikke to fingre på hver hånd. Jeg spurgte aldrig, hvad der var sket med ham. Det kunne godt være, at han var flygtet fra Rusland, og ved mit spørgsmål ville tro, at jeg var en eller anden agent, der fandt flygtninge i det gamle Øst-Tyskland. Det tror jeg nu ikke, men man ved ikke, om den russiske mafia har været efter ham.

 

Tro det eller ej. Jeg blev faktisk tryg ved denne familie. Igen, definitionen af tryghed er meget forskellig. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg fik lyst til at fortælle mine hemmeligheder til dem, eller blive trøstet af dem. Der er vel også forskel på folk. Hvor åben man er i f.eks. en ny familie i et fremmed land. Hvis man ikke er åben, finder man ikke ud af noget. Man kan ikke forstå mennesker.

 

Da jeg skulle køres ned til toget og vi skulle videre til Berlin, skete der noget. Jeg viste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Moren begyndte at græde i bilen, fordi jeg tog afsted. Moren må havde været en meget varm og kærlig person, siden hun begyndte at græde. Hvis jeg nu tænker tilbage, viste hun ikke direkte sine følelser. Hun smurte min madpakke og talte langsomt, men hun viste ikke sine følelser.
Nu tog et stykke tid før hun kom ud af bilen og sagde farvel. Hun skulle lige tørre øjnene. Da hun kom ud fik jeg et stort, varmt kram af hende.

 

Jeg tror ikke, at der er mange, der har prøvet, det jeg har prøvet. Ikke i forhold til denne tur. Man tænker meget efter sådan en tur. Bl.a. hvilken mærkelig stil de har, hvordan de kan levet af slik, danskvand og mikrobølge-mad. Men også om trygheden. Det var faktisk trygheden, der kom meget bag på mig. Tænk, at man på så kort tid kan føle sig tryg, hos en vidt fremmed familie.