Før turen var jeg virkelig spændt på det, vi skulle se. Det var ikke bare en kedelig sightseeing-tur i bus eller sådan noget. de steder vi skulle besøge var noget, Tyskland var kendt for. Jeg glædede mig specielt til at se "Merkers Miner", en berømt saltmine (Mest fordi jeg havde forventninger om, at den mindede om "Morias Miner" fra ringenes herre).

 

Jeg var også spændt på, hvordan det ville går med at bo hos vores tyske venner og deres familie. Hvordan vil jeg blive modtaget? Er de flinke og rare? Eller er de bare sure...de kunne fremstå på mange måder, selvom max havde sagt, de var søde nok.

 

Da jeg ankom, viste de sig heldigvis at være rigtig søde. Den første aften grillede vi endda i deres have. da jeg spiste, var det nærmest som om de kendte mig i forvejen. Vi snakkede så godt vi nu kunne sammen på engelsk, grinede og lavede jokes med hindanden.

 

Tirsdag tog vi til et indendørs tropebadeland, der mest af alt lignede noget fra en sydhavsø. For det første var der meget varmt og fugtigt, for det andet var det indbygget med palmer og planter, som om det var taget ud af en film.  

 

Merkers Miner var overraskende, selvom jeg havde set billeder derfra. Det var utroligt hvordan minearbejderne havde udgravet og udvidet minen så meget indtil nu. Vi måtte køre rundt i lastbil dernede for at komme rundt. Man fik følelsen af at være en fange på vej til fængslet, for vi kørte hurtigt, og der var meget lavloftet, så det føltes på en måde som om vi skulle behandles som de minearbejdere, som engang arbejdede her. De var jo også fanger der blev brutalt behandlet.