I vores tid, er det så nemt at få nye venner; man sender dem bare en venneanmodning på Facebook.

Det svære kommer når man skal omgås med dem, og kommunikere, især hvis man ikke snakker det samme sprog. Det er en opgave jeg efterhånden har været ude for et par gange.

Jeg har fx skulle bo hos en Englænder, eller som her fornylig, hos en Tysker.

England var ikke nær så svært for mig, fordi jeg er forholdsvis god til Engelsk, især i forhold til mit tyske.

At skulle kommunikere med en tysk pige, og sætte sig selv på dybt vand overfor et menneske, man ikke kender særlig godt. Det er både udfordrende, og utrolig lærende.

Man kommer ind på livet af folk, på en helt anden måde end du ville gøre hvis i snakkede samme sprog.

Man er tvunget til at tilpasse sig deres livstil, og lære dem at kende.

Det kan nogle gange være svært, men så længe man er åben overfor folk, er det også underholdene.

Man får venner fra andre steder af verden, nogle måske så gode, at man ses igen.

 

Man kan også åbne sig op må en anden måde overfor folk, hvis man ved at man ikke kommer til at se dem igen, det er som om man ikke har ligeså meget at være flov over.

 

Jeg synes det er en rigtig god ide med udvekslingsvenner.

Jeg mødte en tysk pige, da jeg var i England med Comenius projektet. Vi blev så gode venner, at vi lovede hinanden at vi skulle ses igen. Sådan nogle venskaber vil jeg ikke være foruden, og disse ville jeg aldrig havde fået uden udvekslingen.  

 

Det er selvfølgelig svært at få nye venner, hvis man ikke lukker sig op for dem. Derfor er det vigtigt at man er åben og frisk på at få nye venner! Så længe man har en god indstilling, er jeg sikker på at man kan få gode kontakter rundt omkring i verden.

 

Ulempen ved venskaber fra andre lande, er at kunne holde kontakten. Hvis man ikke har mulighed for at snakke sammen engang imellem, glemmer man hinanden.