top of page

Essays aus Deutschland

Mille
Hvem er vi?

Hvem er jeg? Hvem var jeg hvis jeg boede i et andet land?

 

Jeg var en tur i Tyskland og der boede jeg hos en tysk familie.

Det er super spændene at komme til et nyt land og se deres kultur. Når man bare er hjemme i sit land ser og oplever man kun det samme, men når man kommer til et andet land, så kan man godt se alle de punkter hvor landene er forskellige. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at man kommer derned som turist og tænker at Tyskland er et anderledes land fordi de spiser meget pølse og schnitzel, man kan bedre se det når man følger med i deres hverdag. Det er der man ser de fleste ting, såsom at i den tid jeg boede hos den tyske familie spiste moren kun mad en eneste gang sammen med os. Det er for mig rigtig underligt da jeg plejer at spise 2 ud af 3 måltider sammen med min familie.

 

Min tyske veninde og jeg, minder selvfølgelig om hinanden på nogle punkter. Vi er begge to piger, vi har begge en mor og en far. Vi har begge to øjne og en næse.

Men alligevel er vores personligheder vidt forskellige.

Det er klart, at når man kommer fra to forskellige lande så har vi ikke de samme værdier og mener forskellige ting. F.eks. i forhold til dyr. Vi har begge en kat, men hendes kat må ikke komme ind på nogle værelserne hvor min kat er vant til at sove inden hos en af os.

 

Hvis jeg var født i Tyskland, eller bare opvokset der, ville jeg have været et helt anderledes menneske. Både mit ydre og indre ville være anderledes. Hvis vi tager mit ydre først, jeg ville muligvis have farvet mit hår, haft en helt anden tøjstil end jeg har i dag og have gået med en anden makeup. I forhold til det indre, ville meget af mig jo stadig være mig, men der noget omkring det miljø man vokser op i. Det afspejler sig lidt i vores personlighed. Hvis jeg var vokset op i en tysk familie der var racister og som kun omgikkes med tattoo-mænd på motorcykel, havde jeg nok ikke lige været begyndt til ballet eller sang i kirkekoret. Jeg ville nok heller ikke være venner med Mohammed fra 6 klasse. Hvorimod at jeg er vokset op i en ikke racistisk familie, der har almindelige job som f.eks. lærer. Så kunne jeg da sagtens have en lege aftale med Veysel fra min klasse, eller gå til sang.

 

Vi laver også fejl, det gør alle mennesker i verden. Man kan ikke sige at der et land der næsten ikke laver fejl, det er menneskeligt at fejle. Derfor er det at vi lære af vores fejl, og de erfaringer vi får er med til at gøre os til den person vi er.

Min tyske veninde havde hjertesorger den ene dag, fordi hendes ex kæreste havde skrevet noget ondt til hende, som hun selv kaldte ham ”Asshole”.

At have en ekskæreste er også en erfaring, og vi lære af det. Hvis man er blevet dumpet over telefonen, så har man nok ikke lyst til at gøre det mod sin næste kæreste da man selv ved hvor ondt det gør.

 

Igennem hele vores liv, prøver vi at finde ud af hvem vi er. Hvad er min stil i forhold til tøj? Kan pandehår godt passe til den person jeg er?  Hvilken beslutning er den rigtige? Hvad ville min mor gøre?

Vi stiller os selv 1 million spørgsmål omkring hvem vi er, men svaret på det spørgsmål er kun noget du selv kan finde ud af. Det er ikke noget mor kan sige dig, det er noget du selv skal finde. Du skal finde dig selv. Det er det vi er i gang med her i teenageårene. Vi prøver at finde os selv, om vi så bor i Tyskland eller Danamark eller et helt tredje sted, så har vi et fælles mål.

bottom of page