Da vi ankom til den lille by Stadtilm i Tyskland, blev vi budt velkommen af vores venskabsven og deres familie. Umiddelbart efter at vi ankom på byens togstation, hoppede vi ind i familiernes biler og så af sted mod deres hjem. Allerede nu 5 minutter efter vi var ankommet, sad vi i en bil med en familie af et andet modersmål. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive den følelse jeg fik i brystet under køre turen, akavet, utryg, mærkelig. Uanset hvilken følelse det var, var det ikke nogen fed følelse.

 

Da jeg kom hjem til min tysker, blev jeg vist ind på ”mit” værelse, og vist rundt i lejligheden. Da jeg ret hurtigt efter nogle forsøg, fandt ud af at kommunikation ikke rigtig var en mulighed, gik jeg ind på mit værelse. Her følte jeg mig mere tryg, og mindre ubekvemt. Her inde kunne jeg låse døren, og være mig selv i fred og ro. Efter et par dage i disse omgivelser, blev jeg enig med mig selv om at den eneste måde at gøre mig selv bekvemt på var at være lidt uhøflig. Det virker ret mærkeligt, når man opfatter sig selv som et nogenlunde, velopdraget og anstændigt menneske. Når jeg siger ”være lidt uhøflig” mener jeg selvfølgelig ikke at man skal være tarvelig eller ond, men bare simple ting som f.eks. at tage et glas vand uden at spørge, eller at bruge noget af deres shampoo. Små ting som man normalt ville gøre som ren og skær høflighed. De her ting er jo ikke noget som mand er det mindste i tvivl om, at er okay hvis man spørg først. Selv om man godt ved at det er okay, er det stadig en meget speciel ting at gøre (i hvert fald for mit vedkommende).

 

Måske er det i virkeligheden derfor at rejsen til Tyskland var så grænseoverskridende, at ikke nok med at man ikke snakker det samme sprog til at føre en helt almindelig samtale, men at man ikke en gang kan snakke nok sammen til at sige normale menneskelige ting. Man er bare på tilskuerrækkerne i en anden families liv. Vi undrede os også over hvorfor de dog var så generte da de var i Danmark hos os, men når man så selv står i deres situation og synsvinklen vendes om, kan man lige pludselig godt forstå dem. Når en dreng som mig, udadvendt og tilnærmelsesvis det modsatte af genert, lige pludselig ikke tør eller kan, sige noget for den sags skyld.

 

Noget af det sjove ved at være af sted på sådan en tur her, er at se hvor meget utrygge rammer kan ændre en person og den måde de opføre sig på. Når man først er blevet skubbet ud af sin ”komfort zone” så kommer man hurtigt til at, ændre sig for at tilpasse sig de nye omgivelser.